Med den nye SlingCatcher kan man se web-tv og tv fra andre steder i verden på et almindelig fjernsyn.
LAS VEGAS – SlingCatcher er det seneste skud på stammen fra Slingboxens ophavsmænd, og betyder at det til sommer bliver muligt at se webbaseret fjernsyn og tv-udsendelser fra andre dele af verden på et ganske almindeligt tv.
Udover at vise alle former for web-tv på et ganske almindeligt fjernsyn, kan SlingCatcher også kobles ammen med en SlingBox, således at du kan se dit hjemlige tv-udbud på et hvilket som helst almindeligt fjernsyn i hele verden, hvis blot du har adgang til en bredbåndsforbindelse.
SlingCatcher vil for mange nok blive en konkurrent til blandt andet et media center, da der ikke er behov for at have en tændt computer, for at få det hele til at fungere.
Kilde: http://aod.dk